18. september 2021.


Hjemmeside opdateret med Generalsforsamling 2021, regnskab 2020.



16. januar 2021:


I dag er det ROAT`s fødselsdag. 


Tillykke for fanden... 8 smukke år det blevet til. Tillykke til jer... jer som er skyld i at vi snart starter vores 9. sæson op.


Klubben blev grundlagt for at holde mine blodpropper væk. Grundlagt for at give vores medlemmer en tro på de kan og vil komme i form. Det har I lykkedes med 100 %.


Der går ikke en dag hvor jeg ikke tuder af glæde over alle de oplevelser disse 8 år har givet mig. TAK og stort tillykke.


2020 vil mange gerne smide i glemme kassen, fuldt forståeligt, meget tydede da også på at det ville blive et år, med få kørte kilometer, ingen kulte håndtryk osv osv , men vores kaptajner ville det anerledes, straks tog vores overkaptajn Michael Odsgard over og brugte meget af sin frivillige tid til corona planlægge vores trænings tider, i tæt samarbejde med andre kaptajner, dette reddede vores sæson.

 

Tak til dig, tak til jer, tak til kaptajn afløsere...

Michael Odsgard har meddelt at han igen i år vil stå i spidsen for kaptajn teamet ..... så smukt.


Tak til medlemmer der kom med overskud, højt humør, I gjorde et svært år noget mere fornøjeligt.


Sponsorere .... tak for fanden, jeres støtte gjorde dette år noget sjovere......

At denne succes forening er drevet af frivillige kaptajner, frivillige bestyrelses medlemmer, er så smukt at tænke på.


2021 sæsonen står for døren vores 9. sæson.


Vi starter op i år søndag den 28-03-2021 kl 09.00. (dette kan ændres grundet corona situationen.)


Normalt ses vi til generalforsamling/infomøde i februar, dette bliver ikke en mulighed grundet situationen. Hvad vi gør i stedet for, gør vi jer klogere på efter vores ihærdige bestyrelse holder møde på mandag.


For dælen hvor jeg glæder mig til en ny sæson, et kult håndtryk, høre om/se jeres bedrifter, jeres mål indfries, jeres undskyldninger, jeres humør. Kom nu for satan sæson 2021 - den bliver vidunderlig.



Året der gik 2020



11. oktober 2020 :


Sæsonen som ikke rigtig kom i gang i år, er mere eller mindre slut nu. Der er forsat nogle, som triller om søndagen, men der er ikke noget med fast holdkaptajn mv.
Tiderne og niveau er lidt forskelligt og vil fremgå af holdsport. Tag gerne gæster med, men kender du ikke lige en i ROAT, kan vi ikke rigtig hjælpe dig i gang før næste sæson starter op igen, men du er altig velkommen til at skrive til info@reachoutandtouch.dk



7. september 2020 :


Bemærk venligst, at starttidspunktet for onsdagstræningerne er fremrykket til 
kl. 17.00, så vi kan komme hjem inden lygtetændningstiden indtræder.




10. juli 2020 :


Nu lysner det endelig for vores sæson 2020.


Desværre er vores bjergtur til Bormio / Passe del Stelvio blevet udskudt til 2021,

og mange af vores medlemmer havde også glædet sig til Aarhus/Odense - København den 5. september, men denne begivenhed er desværre også aflyst.


Vi har heldigvis kunne tilbyde træning i de forskellige grupper og niveauer vi er inddelt i. Det har været et større puslespil med lidt udfordringer. Alle synes at ha' taget det hele i stiv arm og højt humør. ( Meget kendetegnende for ROAT ).


Der har været plads til gæster, og dette har da også resulteret i nye medlemmer.


Al vores træning mv. fremgår af holdsport.


Vi er i øjeblikket opdelt i 5 niveauer, så vi kan tilbyde en meget bred træning.

Fremmødet til vores træninger er ganske fornuftigt. Vi har været imellem 15 - 53
medlemmer, og vi har altid haft mindst 2 hold ude og køre.


Vores træningsdage er onsdage kl. 17.30 og søndage kl 9.00.


Ruterne er planlagt med udgangspunkt i niveau.


Kunne du tænke dig at høre mere omkring os, eller måske overvejer du at køre med
os, så er du velkommen til at skrive til os på Info@reachoutandtouch.dk


.

30. april 2020


Kære alle medlemmer.


Bestyrelsen havde møde i mandags, hvor vi igen kun havde to punkter på dagsordenen.


1 ) Mulig opstart af fællestræning 

2) Årets tour.


Siden sidste bestyrelsesmøde er der åbnet op for udendørsaktiviteter med særlige forholdsregler og DCU er i den forbindelse kommet med en udmelding til alle cykelklubber.

Meldingen er meget klar:

     ”Danmarks Cykle Union opfordrer indtrængende til ikke at træne i grupper – hverken på landevej   
      eller i skoven! 

      Træning bør kun ske alene eller med ens nærmeste – og med stor afstand til hinanden.
      Træning på egen hånd er stadig en god idé, hvis man husker at vise hensyn og i øvrigt følger     
      myndighedernes vejledninger, og man skal stadig undgå ekstremt udmattende træning – og lad   
      være med at spytte eller snyde næsen på vej eller sti!

      De tilpassede retningslinjer er for cykelsporten IKKE ET GRØNT LYS til at genoptage de normale
      klubaktiviteter eller til at træne på normal vis i grupper – lad være med at bøje reglerne eller lede
      efter ”smuthuller”.


Vi har i bestyrelsen diskuteret muligheder for alternativer til at mødes og træne, men vi er enige om at det ikke er forsvarligt –Selv hvis man kører i mindre grupper med flere meters afstand uden at ligge på hjul, så er risikoen for smitte stadig meget stor, da de to meters afstand sandsynligvis ikke gælder når man er i bevægelse på en cykel og Team ROAT skal ikke være en smittespreder.


Vi er opmærksomme på, at andre klubber ikke overholder dette, men vi skal fortsætte med at være det gode eksempel overfor hinanden og andre, samt sponsorer.


Vores klub startede op, ved at der skulle fokus på sundhed, og sådan skal det fortsætte.


Når regeringen åbner Danmark helt op, er vi selvfølgelig klar på at give ”håndtryk” og komme på landevejen. Indtil da gælder det om at komme afsted på egen hånd, og holde styr på din form.


Derfor har vi valgt at suspendere fællesaktiviteter i 2020 sæsonen.


Suspenderingen betyder for dig som medlem:
- Dit medlemskab overføres til 2021.
- 2020 tøjet vil blive det der køres i næste år 2021
- Nye medlemmer, vil selvfølgelig have mulighed for at købe tøj.
- Sponsorater er gældende for både 2020 og 2021.
- Du kan stadig cykle ture i det smukke danske land, men desværre skal det være på egen hånd.


Årets Tour:


Meget tyder på, at muligheden for at komme afsted er ret lille.

Vi håber meget det vil lykkedes, men vi udskyder næste rate betaling til den 1/7-2020.

Der vil være mulighed for at melde fra indtil denne dato, hvis man ikke ønsker at deltage.

Ens tilgodehavende (eksl. Depositum) vil efterfølgende blive tilbagebetalt.

Hvis turen aflyses i år, rykkes hele turen til næste år, da hotellet budt os hjertelig velkommen i 2021 til samme pris.

Hvis og såfremt dette sker, melder vi ud vedr. fortsat tilmelding, evt. tilbagebetaling, datoer, mv. (fly billetter bestiller man selv).


På bestyrelsens vegne

'Formand Brian Nielsen




30. Marts 2020:


Bestyrelsen har den 30/3-2020 haft møde med to punkter på dagsordenen.

 - Årets tour

 - Sæsonstart.


Årets tour :

Vi følger situationen i Danmark og resten af Europa herunder Norditalien.

Vi vurderer pt. at det er for tidligt at aflyse årets tour.

Vi skal først afsted sidst i august og der kan ske meget inden da.

Vi har betalt depositum til hotel og cykeludlejning og resten skal betales når vi kommer derned, hvorfor der ikke er udsigt til yderligere udgifter, hvis vi aflyser.

En beslutning om aflysning vil løbende blive vurderet, men tages så vidt muligt først endeligt til august. Dette med udgangspunkt i udmeldinger fra udenrigsministeriet.

Hvis turen aflyses, vil vi så vidt muligt forsøge at få pengene retur, men ellers vil jeres depositum være tabt, samt evt. udgifter til flybilletter.

Vi forventer dog stadig at turen bliver til noget og at det er det vi arbejder ud fra. I skal derfor fortsat indbetale rate 1, 2 og evt. 3., men vil få tilbageført dette ved aflysning.

Hvis man, situationen taget i betragtning, er i tvivl om sin deltagelse eller allerede nu ved at man ikke har lyst til at tage med, så har man frem til 1. maj mulighed for at melde fra.

Man mister i den forbindelse sit depositum, men det giver os muligheden for at udbyde turen til andre. Efter denne dato er det ikke muligt at melde fra.

Betalingsfristen bliver ændret, så både rate 1. og 2. har deadline d. 1. maj.


Sæsonstart :

Der er endnu ikke fundet en ny dato for opstart. Dette vil ligeledes blive besluttet med udgangspunkt i myndighedernes udmeldinger.

Slutteligt vil vi opfordre alle til individuelt og med udgangspunkt i DCU´s anbefalinger, at holde deres træning ved lige og vi ser frem til at vi igen kan ses til håndtryk og JKE kaffe.


På bestyrelsens vegne.

💙🚴‍♂️